Det gode liv

Bogens forord

Man behøver ikke noget særligt kendskab til moralregler for at handle rigtigt, man behøver god dømmekraft.

 

Denne bog handler om det gode liv.

Bogens første del rummer en filosofisk analyse af det gode liv – og især af det fænomen, som kaldes phronesis.

Det er først og fremmest den antikke græske filosof Aristoteles og den nyligt afdøde franske filosof Paul Ricoeur, der er bogens referencer. Aristoteles skrev for næsten 2500 år siden bogen Etik. Paul Ricoeur skrev i 1992 bogen Sig selv som en anden, hvori han i kapitel 7-9 udformer en lille etik, som er stærkt inspireret af Aristoteles. Ricoeur tillader sig at tro på, at der findes universelle værdier, som gør det rimeligt at tænke sig til en etik, som er andet og mere end bare en sag for øjeblikket.

I vore dage findes der udsagn nok, som handler om, at der ikke er mening skabt i at operere med begreberne etik og moral, men at man i stedet burde beskæftige sig med klogskabsregler, som har den indlysende fordel, at når de ikke er kloge mere, så kan de skiftes ud med nogen, som nu er kloge.

Det har – på bedste og ironiske vis – Johannes Sløk skrevet en bog om Moralen der blev væk (1993). Også biskop Jan Lindhardt har skrevet om den problematik i bogen Ned fra soklen (1998). Bøgernes grundsynspunkter opridses som optakt til afsnittene om Aristoteles og Ricoeur.

 

Det gode liv – og phronesis (den gode dømmekraft) - spiller en afgørende rolle i al vores tænkning og handling vedrørende etikken. Det gode liv ”for mig selv” kan kun blive godt, hvis det tillader en tilsvarende kvalitet for min næste. Dette sætter en lavine af tankevirksomhed i skred.

Der er gennem årene tænkt mange kloge ting om det gode liv – og tænk så hvor megen ondskab, der alligevel bedrives? Så mange udtrykte ønsker for det gode liv – og så så megen vantrivsel? Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde jeg ikke vil, det gør jeg. Ordene er tillagt Jesus, men alle kan vel i et vist omfang skrive under på dem?

 

I bogens anden del præsenteres fire nyere børne- og ungdomsbøger, som her fremlægges med særligt fokus på etikken. Først præsenteres forfatteren, derefter vil der være en kort præsentation af bogen, og endelig vil der være forslag til opgaver til refleksion i forbindelse med det overordnede tema. Under det overordnede tema Det gode Liv vil vi se på, hvorfor gode anstrengelser og viljer så ofte fejludvikler og skaber rammer for det modsatte.

 

Gail Giles har fået to bøger ud på dansk – begge udkom i 2005 – Den første var den grumt uhyggelige Da vi gjorde Simon populær – den næste, som er lige så uhyggelig, er Døde piger skriver ikke breve. Sunnys søster er omkommet ved en brand i sin lejlighed i New York, hvilket har hensat familien i en traumatisk situation. Moderens nerver har slået klik, faderen er flyttet og drikker alt for meget, Sunny er lillesøsteren, der hverken føler sig anerkendt eller elsket, så alt er i opløsningens tegn, da der pludselig dukker et brev op fra den døde søster, der skriver, at hun har tænkt sig at komme hjem.

Dette vender op og ned på mange ting for såvel Sunny som forældrene. Det udvikler sig til et uhyggeligt drama, hvor det ikke er godheden, der er i højsædet.

 

John Green har skrevet romanen Gåden om Alaska. En roman fra et kostskoleophold. Miles Halter er på jagt efter sig selv. Han synes, han er kørt fast derhjemme, og ønsker noget andet og nyt for sit alt for forudsigelige liv, hvorfor han starter søgningen efter Det store måske. I denne søgning støder han på fire kammerater, som på hver sin måde får afgørende betydning for resten af hans liv. Der er værelseskammeraten, Obersten, pigen Alaska, den unge japaner Takumi og den rumænske pige Lara. I centrum for Miles undersøgelser, fantasier og drømme befinder sig Alaska, der på spørgsmålet Hvordan skal jeg komme ud af denne labyrint? Svarer: Ligeud og med fart på!

For at opnå et godt liv for sin videre tilværelse, kaster Miles sig sammen med kvartetten ud i halsbrækkende ting, som i det efterfølgende snarere end løfterige må kaldes belastende. Men den afsluttende stil, som Miles ved skoleårets afslutning skriver til sin religionslærer, dr. Hyde rummer summen af de erfaringer, Miles får gjort i løbet af et år. Og det er erfaringer af såvel desperation, glæde, håb, desperation, sorg og foreløbig filosofisk erkendelse.

 

Bent Haller har omsider igen skrevet en ungdomsroman. Og den hører, selvfølgelig, fristes man til at sige, til noget af det ypperste, han har præsteret. Romanen hedder Kun og handler om drengen Simon Kun Andersen, som ikke vil sove. For hver gang han falder i søvn, drømmer han om pigen Anastasia, og det er en vovet drøm, må man nok sige, en drøm, som rummer næsten alt, hvad han kunne ønske sig af tilværelsen – men den ængster ham … Og han gør hvad som helst for at undgå at komme i karambolage med drømmen. Men han kommer det – og man er som læser nøjagtig lige så uvis på, hvem Simon Kun Andersen er, når bogen er færdig som man var, da man begyndte at læse og ingenting vidste. Efter læsningen ved du en del – spørgsmålet er, hvad du kan stille op med din viden?

 

Vibeke Marx er i sine bøger optaget af unge mennesker, som er svigtet både af deres forældre, de øvrige voksne og samfundet. Et samfund, som i stigende grad vælger diversiteten fra for at kunne koncentrere sig om dem, der ligner en selv. I den nye roman Mørkemøder bliver fortælleren Memory anbragt på et børnehjem. Vi ved ikke rigtig hvorfor – men han har det meget, meget dårligt, føler sig svigtet og har mistillid til alle, han møder. De voksne vil så gerne nå ham – men vil de det som personer eller funktioner? De unge, jævnaldrende vil gerne lukke ham ind i deres ”fællesskab”, men hvad er begrundelsen? Og hvordan har han det med sig selv? Men det er slet ikke en roman uden Håb …

 

Fire romaner om unge, som ikke bare kan siges at have et godt liv … Opgaverne bagest i bogen vil have som funktion: at overveje, hvad der mon kan være gået galt, siden det gik dem så ilde?


Bogen koster kr. 139,00